søndag den 23. december 2012

Bilkage

Her er så tidligere omtalte kage til min gamle kørelærer. Jeg fik helt frit spil med både pynt og smag, men tænkte at det jo trods alt skulle passe til ham, så jeg lavede noget der ligner hans bil.. Den er med chokoladebunde og brombærmousse - det smager bare så lækkert.
Bilen i sig selv er chokoladekage overtrukket med fondant.





God jul til alle imorgen!

fredag den 14. december 2012

Jul?

eeeeeejjj, jeg ved det godt; der er HELT stille herinde i øjeblikket. Undskyldningen er den samme: jeg har simpelthen ikke tid. Jeg har nærmest fuldtidsarbejde i børnehaven, så det sluger det meste af min tid. Jeg har dog en bestilling til d.23 for min tidligere kørelærer, så noget skal der nok komme!
Og så har jeg jo hørt at det er jul. Det eneste der minder om jul herhjemme er skrabekaldenerne og kaldenderlyset. Og så lige de brunkager jeg lavede til min kæreste den anden dag:



Min kæreste kan bare ikke lide brunkager. Så det var jo en succes.....

torsdag den 6. december 2012

Travlhed

Efter novembers bombardement af kager, er der nu helt stille på det punkt. Det er fordi jeg ikke får bestillinger - det gør jeg og det er dejligt, jeg har simpelthen bare ikke tid til dem. Sidste del af november brugte jeg mest af alt på køretimer og nu har jeg endelig fået erhvervet mig et kørekort. Og så skulle man jo mene, at der så var masser af tid til at bage.. Det er der bare ikke. Jeg kan ikke huske, om jeg har nævnt det, men jeg arbejder i en børnehave/vuggestue som tilkaldevikar. Dette job har pludselig vist sig, at være noget nær et fuldtidsjob; i denne uge arbejder jeg alle andre dage end mandag og i næste uge er det alle andre end tirsdag, så der er godt fyldt op. Derudover er reglen når man arbejder i en børnehave, at man skal være syg det første halve år. Jeg følger den meget strikt. Med det sagt, håber jeg dog snart at kunne få tid til, om ikke andet, lidt julebag - jeg savner det jo!


Som I nok kan se, har jeg ændret layoutet på bloggen. Det er ikke blevet som jeg vil have det, men min hjerne er lidt for fyldt med snot til, at jeg kan få lavet det om nu. Bæ. Jeg går bare i seng.
Ha' det godt!