mandag den 26. august 2013

1 stk kage

Okay, jeg indrømmer at der ikke bliver bagt så forfærdeligt meget kage herhjemme i øjeblikket. Det er fordi jeg er startet på en diæt ved navn "Low FODMAP", som eftersigende skal afhjælpe de problemer jeg har med min mave og den skønne sygdom kaldet IBS. Det er en rimelig stram diæt og da jeg hverken må spise hvedemel eller mælkeprodukter er det rimelig svært med de der kager, uden at man ender i kategorien helse.

I lørdags fik jeg dog besøg af nogle stykker fra min gamle gymnasieklasse og de bad så pænt om at få kage, at jeg ikke kunne modstå og derfor bagte dem denne sag:

 Chokoladekage med jordbærmousse.

.. og masser af chokolade.





onsdag den 10. juli 2013

Mini croissaints

Jeg har længe gået med en idé om at forsøge mig med noget wienerbrød af en slags, men da jeg har hørt at dejen i de mange lag skulle være en stor udfordring, har jeg slået det hen flere gange. Da jeg læse et indlæg på Copenhagen Cakes (en virkelig skøn og inspirerende blog) om croissanter, måtte jeg simpelthen tage udfordringen op, dog i mini version.
Nedenfor er resultatet af første omgang og det var virkelig slet ikke svært! De fik en lille smule for meget i ovnen og derudover lod jeg dem ligge på køkkenbordet hele natten. Det skal man ikke gøre. De bliver tørre..
Få dage efter besluttede jeg at jeg sagtens kunne lave bedre croissanter end første omgang og jeg gik derfor igang igen.











tirsdag den 9. juli 2013

Nye omgivelser

De fleste læsere ved, at jeg for nylig er flyttet. Den ikke eksisterende aktivitet på bloggen skyldes derfor flytningen samt en eksamen - men nu er jeg klar igen! I øjeblikket holder jeg to måneders sommerferie og da jeg som bekendt ikke har noget job (endnu!!), lover jeg at der kommer lidt mere gang i bageriet.
Første udfordring i det nye køkken, som der er et billed af nedenfor, var at gøre ovnen ren. Hvordan folk kan efterlade en så beskidt ovn med god samvittighed, er mig en gåde. Anyways, måtte jeg ligne fjerne syv års madrester fra den før jeg ville begynde at bage i den.. Anden udfordring er, at der ikke er noget lys i ovnen, så for at holde øje med hvad man end er igang med at lave, er man nødt til at åbne ovnen og dermed lukke kold luft ind. Det duer ikke med en stor del af de kager jeg normalt bager, så derfor er der pause på dem indtil jeg får fikset det med lyset.. Tredje udfordring er at jeg kommer fra et nooooooget større køkken og at jeg ikke er typen der rydder op mens jeg bager, men fint venter til bagefter. Enten må jeg ændre på de vaner, eller også må jeg bare vænne mig til meget mindre bordplads.. Vi får se. Spændende, bliver det.

Her får I lige to billeder af køkkenet, som er fra den tidligere ejer og som var med i salgs-annoncen, der ser derfor en smule anderledes ud nu, men det giver et godt billed af hvordan her ser ud.




Det allerførste jeg har lavet i mine nye omgivelser er disse lækre og rimelig sunde pandekager, som en veninde har givet mig opskriften på. De er lavet på bananer, æg, havregryn, mandler og vaniljesukker og er simpelthen SÅ lækre. Billedet er fra iphonen og derfor ikke knivskarpt.



I ovnen blev disse pizzaer den første oplevelse, som jeg forkælede min kære far med til frokost.. De er lavet på tortillapandekager, hvilket en veninde har inspireret mig til. Billederne er igen fra iphonen og jeg beklager kvaliteten.




onsdag den 22. maj 2013

Ombre Petal Kage

Jeg har været igang igen igen, omend dette indlæg er en lille uge forsinket.. Denne gang har jeg været igang med en lidt anderledes kage i fin ombre stil. Ombre betyder skygge på fransk og er blevet vildt moderne. I øjeblikket ses det især på tøj og i folks hår og går ofte under navnet "dipdye". Petal betyder en eller anden form for blad og er altså de små "blade", som egentlig mere ligner fiskeskæl på kagen. Jeg synes at begge teknikker er rigtig fine og selvom min udførelse af dem har været knap så god, vil jeg helt klart lave lignende kager i fremtiden.

Først får I lige et billed af bundene som var lyse med hindbær i. Mellem bundene lagde jeg hindbær/blåbærmousse.
Jeg beklager billedernes kvalitet, de er taget i al hast.





lørdag den 20. april 2013

Polekage

I får lige et enkelt billed af den kage, som jeg har lavet til en sød pige fra mit studie. Hun går til poledancing og derfor er der selvfølgelig en poledancer på kagen. Selve billedet er sukkerprint, som jeg for første gang har afprøvet. Jeg er rigtig glad for resultatet, især når man tager i betragtning, at denne kage var super hurtig at lave. Anyways, her er den, med chokoladebnde og hindbærmousse:




Siden sidst, som var i påsken, har jeg desuden formået:
- at blive solskoldet, især på næsen
- at gå for meget i byen
- at være til eksamen
- at forelske mig hovedkulds i killinger
- og ikke mindst at bage denne lækre brownie med hindbær og blåbær til mine søde studiekammerater:

(Billedet er ikke mit, men pænt snuppet fra nettet, da jeg ikke selv nåede at tage billeder)

fredag den 29. marts 2013

Påskeæg

I mit hoved er der ingen påske uden påskeæg. I år besluttede jeg mig for, at lave mine egne og jeg er faktisk blevet rigtig glad for resultatet. Det er desuden første gang jeg for alvor leger med chokolade, men det er bestemt ikke sidste.


 Jaja, nogen er mere æggeformede end andre. Min bror synes at de ligner æg.. fra en retarderet høne. Jeg siger tak.

Fra venstre: marcipan-nougat æg med hvid chokolade, nougat-krokant marcipan æg med mørk chokolade, kirsebær-marcipan æg med mørk chokolade.
Jeg havde lidt ekstra chokolade tilbage og overtrak nogle mariekiks med det(kan ses i baggrunden på det øverste billed) - det er rimelig lækkert.

God påske!

søndag den 17. marts 2013

Studie-cupcakes

Her er så et lidt forsinket indlæg om fredagens kager:
Min studiegruppe og jeg mødte i fredags kl 10 for at skrive anatomiopgave. Planen var, at når vi havde kæmpet os igennem helvede (læs: anatomi) skulle vi lave lækker middag i form af brugere og have cupcakes til dessert. Jeg valgte at lave to slags cupcakes: en til at overleve anatomi og så en til dessert.

Overlevelses-cupcaken i form af virkelig lækker gulerodskage med flødeost frosting. Jeg må sige, at den kage, selvom den ser simpel ud, nok er en af mine bedste.

Dessert-cupcaken blev en strawberry daiquiri (og tænk hvor fin den havde været, hvis Danmark havde friske jordbær til at ligge på toppen!) som skuffede slemt idet den overhovedet ikke smagte af alt den rom jeg havde puttet i. Den smagte dog godt, omend det ikke var af strawberry daiquiri.
Fordi vi havde spist så store og lækre burgere til aftensmad, kunne vi ikke spise alle de kager jeg havde medbragt. Jeg tog derfor de resterende med på fredagsbar og solgt dem for fadøl og andet godt.

Kagerne stablet i min elskede transportkasse.



Jeg håber, at I har haft en ligeså godt weekend, som jeg har haft!

lørdag den 9. marts 2013

Jasminte

I får lige et meget hurtigt indlæg om de cupcakes, jeg lavede til i torsdags. Min mor havde fødselsdag og så skal der jo kage til. Derudover fik jeg også mulighed for at forkæle min studiegruppe lidt, så jeg slog lige to fluer med et smæk.
Jeg ville prøve noget nyt og anderledes denne gang og endte ud med jasminte. Det blev faktisk rimelig lækkert!



Næste kage-projekt er også til min studiegruppe - på fredag laver vi noget middag og glemmer at vi studerer og så skal vi da have cupcakes med sprut. Spændende bliver det.

torsdag den 14. februar 2013

Valentin

Det er jo valentin i dag, hvis det skulle være gået over nogens næse. Derfor har jeg lavet en kage til anledningen. Den er dog ikke til mig selv, men til en person som jeg nu har lavet kage til hele TO gange. Det er så skønt når folk vender tilbage. Jeg fik et par holdepunkter, blandt andet teksten og kom op med dette resultat:





Kagen er med chokoladebunde og chokolade-/limemousse.
Da jeg jo er startet på studie, har jeg ikke vinterferie og var derfor ikke hjemme da kagen blev hentet. Jeg fik dog følgende besked her til eftermiddag - så jeg kunne ikke være gladere:
Den var så fin! Og den smagte også rigtig godt  vi var hvert fald alle rigtig fascinerede af den og synes den var super flot! Jeg blev endda også stoppet 3 gange på gaden, af mennesker der også synes den var noget så fin! Så jeg er helt sikkert tilfreds! Tusinde tak for en til fantastisk kage  

søndag den 13. januar 2013

Weekend cupcakes

De sidste par dage har jeg haft en ustyrlig lyst til, at bage cupcakes, men med så meget arbejde i børnehaven, har der slet ikke været tid. Derfor blev fredag aften og lørdag formiddag sat af til det. Egentlig havde jeg kun planer om at bage en 10 stykker eller sådan noget, men da min mor hørte det, kom hun da lige i tanker om et møde hun skal til på mandag - og der kunne hun da egentlig godt bruge nogle kager.
Jeg indvilgede og bagte følgende kager; en slags med rabarber, hvid chokolade og mandler og en anden med mørk chokolade, nougat og marcipan. Begge var eksperimenter og jeg synes egentlig at resultatet blev helt okay.






Jeg beklager de halvdårlige billeder - jeg har ellers fået nyt kamera, så de burde jo være gode, men det skulle lige gå lidt for hurtigt i morges. Vi skulle nemlig til brunch hos min kusine og æsken på det sidste billede var en del af hendes gave.

onsdag den 2. januar 2013

Nytår?

For et par dage siden opdagede jeg, at nytåret næsten var over os uden, at jeg havde nogen planer. Jeg endte med at tage med mine forældre til nogle af deres venner (i virkeligheden er de fra min mødregruppe, men det er sgu så svært at forklare :) ). Vi medbragte dessert og kransekage.
Jeg nåede desværre ikke, at tage nogen billeder af desserten, som ellers var rimelig lækker. Min far havde lavet noget hjemmelavet kirsebæris og jeg lavede en chokolade/nødde-bund med chokolademousse på toppen. Namnam.
Kransekagen lavede jeg fra bunden, og den smagte faktisk rigtig godt. Jeg havde egentlig stået og lavet fint chokolade pynt til den, men smed det hele på gulvet, og måtte komme op med en nødplan. Helt kønt blev det ikke: