tirsdag den 30. oktober 2012

Det er også for dårligt..

.. at der ikke sker mere på bloggen, altså.
For en uges tid siden slog jeg dette op på facebook:


Siden da, har jeg fået et par henvendelser og et par halve aftaler om at lave kage til nogle søde mennesker. Desværre er ingenting fast. Det er ret ærgerligt, for jeg går ikke i skole pt. og har kun arbejde et par gange om måneden. Men lidt sker der da, og jeg håber, at jeg snart kan vise jer nogle fine, nye kager.
Om ikke andet har jeg snart fødselsdag, og der regner jeg da med at finde på noget til min familie, som også kan blive fremvist her.

Har I forresten liket min side på facebook? Jeg ville blive glad hvis I gad gøre det :)

https://www.facebook.com/SchorlemmerHomeBakery

søndag den 14. oktober 2012

Masser af krymmel

I torsdags blev jeg spurgt, om jeg havde tid til at lave en kage til idag. Jeg har haft rimelig mange ting på programmet, men det lykkedes at presse kagen ind, fordi den kun var til 7-10 personer. Kagen er med chokoladebunde og jordbærmousse og er altså der disse muffins stammer fra. Jeg har dekoreret kagen med krymmel og et bånd af fondant.







fredag den 12. oktober 2012

Reste-muffins

Jeg har fået en bestilling på en kage til på søndag, som jeg er i fuld gang med at lave. Det sker dog ofte, at jeg får rester af både dej og mousse, men denne gang var det faktisk med fuldt overlæg at jeg lavede lidt ekstra dej. Nedenunder er resultatet; chokolademuffins med en lille smule jordbærmousse på toppen.


Namnamnam. Fortsat god fredag!

fredag den 5. oktober 2012

Macarons - eller noget der minder om

Macarons er det nye helt nye, helt vilde indenfor kage-verdenen. Som da kawasaki-skoene kom på mode igen og en hel generation af unge mennesker købte dem i alverdens farver. Og ligesom dengang, måtte jeg da prøve den her nye og fede trend. Og ligesom dengang lykkedes det ikke helt så godt som forventet. Ikke at jeg er ligeså skuffet over mine macarons, som jeg var over kawasakierne, for ingen har nogensinde sagt, at macarons var lette at lave. Tværtimod.
Macarons er en fransk ting (allerede dér er det svært, ikke?), en fransk kombination af marengsen og makronen for at være helt præcis. De består af sukker, æggehvider og mandelmel og smager derved hen af marcipan. Mellem to skaller ligger et lag fyld, som kan laves af alverdens ting. Selvom det måske umiddelbart lyder simpelt, så tag ikke fejl; macarons kræver en helt potion tålmodighed og en del teknik, og derfor synes jeg egentlig at det er helt okay, at min første potion macarons blev.. hvad-skal-man-sige.. halvdårlige.



Hvis I er i tvivl, så er det slet ikke meningen at de skal krakelere på denne måde, fyldet imellem skallerne var desuden for tyndt til at laget blev tykt nok. Mange ting gik galt med udseendet, men smagen fejler i det mindste ikke noget.