mandag den 13. august 2012

Manglende billeder

Åh ja, hej. Jeg er en træt pige, vil jeg gerne lige sige. Jeg har bagt kager hele weekenden. Til igår skulle jeg have en kage klar til 25 personer, til min kærestes kusines fødselsdag. Jeg var vidst gået lidt for meget på sommerferie og havde ikke fået planlagt ordentligt hvornår jeg skulle gøre hvad. Det resulterede i en masse stress og, selvfølgelig, en masse fejl. Er begyndt at kalde den kagen fra helvede, idet ingenting fungerede som det skulle.
Der endte dog i sidste ende med at komme en kage ud af det, som overhovedet ikke så ud som jeg gerne ville have haft det. Jeg har dog fået af vide fra selve fødselsdagsbarnet, at hun syntes den så og smagte skønt, så helt galt kan det jo ikke have været. Fordi jeg var så sur på denne helvedes kage, fik jeg ikke taget noget billede af den og I må derfor være foruden.

Til idag, altså mandag, skulle jeg lave et par kager til min fars arbejde. Han er lige startet op på et nyt job og ville gerne have kage med til sine nye ansatte. Heldigvis for mig, som efterhånden var godt træt af alt, kan min far også noget med kager og vi hjalp derfor hinanden med at lave disse tre kager:


Det gode ved disse kager er, at de næsten ikke har kostet mig noget, idet de næsten udelukkende er lavet på ting fra fryseren.
Nyd resten af sommeren, og til jer der er startet op på arbejde eller i skole: too bad, det er skønt vejr. :)