fredag den 5. oktober 2012

Macarons - eller noget der minder om

Macarons er det nye helt nye, helt vilde indenfor kage-verdenen. Som da kawasaki-skoene kom på mode igen og en hel generation af unge mennesker købte dem i alverdens farver. Og ligesom dengang, måtte jeg da prøve den her nye og fede trend. Og ligesom dengang lykkedes det ikke helt så godt som forventet. Ikke at jeg er ligeså skuffet over mine macarons, som jeg var over kawasakierne, for ingen har nogensinde sagt, at macarons var lette at lave. Tværtimod.
Macarons er en fransk ting (allerede dér er det svært, ikke?), en fransk kombination af marengsen og makronen for at være helt præcis. De består af sukker, æggehvider og mandelmel og smager derved hen af marcipan. Mellem to skaller ligger et lag fyld, som kan laves af alverdens ting. Selvom det måske umiddelbart lyder simpelt, så tag ikke fejl; macarons kræver en helt potion tålmodighed og en del teknik, og derfor synes jeg egentlig at det er helt okay, at min første potion macarons blev.. hvad-skal-man-sige.. halvdårlige.



Hvis I er i tvivl, så er det slet ikke meningen at de skal krakelere på denne måde, fyldet imellem skallerne var desuden for tyndt til at laget blev tykt nok. Mange ting gik galt med udseendet, men smagen fejler i det mindste ikke noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar