tirsdag den 9. juli 2013

Nye omgivelser

De fleste læsere ved, at jeg for nylig er flyttet. Den ikke eksisterende aktivitet på bloggen skyldes derfor flytningen samt en eksamen - men nu er jeg klar igen! I øjeblikket holder jeg to måneders sommerferie og da jeg som bekendt ikke har noget job (endnu!!), lover jeg at der kommer lidt mere gang i bageriet.
Første udfordring i det nye køkken, som der er et billed af nedenfor, var at gøre ovnen ren. Hvordan folk kan efterlade en så beskidt ovn med god samvittighed, er mig en gåde. Anyways, måtte jeg ligne fjerne syv års madrester fra den før jeg ville begynde at bage i den.. Anden udfordring er, at der ikke er noget lys i ovnen, så for at holde øje med hvad man end er igang med at lave, er man nødt til at åbne ovnen og dermed lukke kold luft ind. Det duer ikke med en stor del af de kager jeg normalt bager, så derfor er der pause på dem indtil jeg får fikset det med lyset.. Tredje udfordring er at jeg kommer fra et nooooooget større køkken og at jeg ikke er typen der rydder op mens jeg bager, men fint venter til bagefter. Enten må jeg ændre på de vaner, eller også må jeg bare vænne mig til meget mindre bordplads.. Vi får se. Spændende, bliver det.

Her får I lige to billeder af køkkenet, som er fra den tidligere ejer og som var med i salgs-annoncen, der ser derfor en smule anderledes ud nu, men det giver et godt billed af hvordan her ser ud.




Det allerførste jeg har lavet i mine nye omgivelser er disse lækre og rimelig sunde pandekager, som en veninde har givet mig opskriften på. De er lavet på bananer, æg, havregryn, mandler og vaniljesukker og er simpelthen SÅ lækre. Billedet er fra iphonen og derfor ikke knivskarpt.



I ovnen blev disse pizzaer den første oplevelse, som jeg forkælede min kære far med til frokost.. De er lavet på tortillapandekager, hvilket en veninde har inspireret mig til. Billederne er igen fra iphonen og jeg beklager kvaliteten.




1 kommentar: