tirsdag den 8. maj 2012

Overraskelse

Jeg har allerede fået en ny bestilling på en kage som skal være færdig fredag den 18. Anledningen er min skønne kusines 25 års fødselsdag, men da hun (vist nok) læser bloggen, kan jeg hverken afsløre hvordan den kommer til at smage eller se ud. Fødselsdagsbarnet har nemlig anmodet om at blive overrasket - det eneste jeg kan fortælle er at hun elsker chokolade og at festens farver er beige, rød og grøn.

Udover det, så vil jeg da lige vise jer hvad jeg sidder og hygger mig med:


Mmmmh, lækker rabarberkage bagt af selveste min mor. Egentlig troede jeg efterhånden, at jeg havde patent på at bage herhjemme, men det viser sig, at det har jeg åbenbart ikke. Eftersom det dog er rabarbersæson, kommer jeg nok også til at bikse noget sammen i den nærmeste fremtid, med netop rabarber som hovedingrediens.